Kører du turen fra Svendborg mod Faaborg på Sydfyn, har du nok lagt mærke til de store avlsbygninger med rødt bindingsværk. Du har nok også lagt mærke til den store, hvide hovedbygning med skinnede sort, glaseret tegltag nogle få kilometer vest for Svendborg. Det er Hvidkilde som har en mere end 650-årig lang historie bag sig.
I snart 300 år har godset været i familiens eje.
Hvidkilde Gods ejes og drives i dag af Carl Johan greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn. Han har ejet det siden 2018, hvor han overtog det fra sin far Christian greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, der stadig deltager i driften.
Hvidkilde Gods består af flere ben. Landbrug, skovbrug, boligudlejning, jagt og en masse andre aktiviteter som kommer befolkningen på Sydfyn og gæster og turister omkring Hvidkilde til gode.